Vi skulle opdage Vesterbro som by og gå rundt i byen sammen med en guide.
På billedet ses en fornuftig og rolig mand (?)
Byplanen ses nedenunder på billedet.
Turen gennem Vesterbro er tegnet ind i kortet med rødt, som beskriver hvilken vej vi gik. De røde cirkler beskriver hvor vi stoppede op og hørte på guiden, som fortalte om byen.
Forstørret billede af turen gennem Vesterbro på kort.
Vesterbros historie
Vesterbro er en bydel i København med en befolkning på ca. 35.213 tusinde indbyggere. Byen/bydelen er en meget gammel del af København, og er en af bydelene hvor der har været en byvold. Det var udelukkende fattige, der boede i Vesterbro, men det har udviklet sig meget gennem tiden og har opnået en stor udvikling i takt med byfornyelsen.
Byen er bl.a. kendt på luder- og er narkomanikvarterer. Det var for det meste udelukkende de fattige, der ville bo der fordi de kun havde råd til de lejligheder der var rundt omkring i Vesterbro, men byfornyelsen har forårsaget pæne bygninger, lejligheder og pæne kvarterer og gader, og det har tiltrukket manges opmærksomhed, så mange har flyttet ind lige fra fattige til rige mennesker.
Vi gik rundt i forskellige kvarter gamle som nye, og fik noget historisk viden om dem.
Vi gik gennem disse kvarterer, og guiden fortalte om de forskellige gader.
Den første gade var Abel Cathrines Gade:
Abel Cathrines Gade, som skærer Istedgade, er navngivet efter Abel Cathrine Wolfsdatter (eller Mesing). Hun var født 1626 (?) i Nordtyskland og giftede sig 1655 med proviantskriveren på Københavns Slot, Hans Hansen Osten. Da hendes mand ved sin død 1672 efterlod sig store midler og meget jordegods, skænkede hun en del af formuen til velgørende formål, herunder et hus i Dronningens Tværgade. I bygningen indrettedes en stiftelse for "syge, elendige og sengeliggende fattige"; dens virksomhed begyndte straks efter hendes død 1676. Der var fra begyndelsen 12 lemmer med seks små lejligheder til deling. Abel Cathrine havde endvidere betænkt stiftelsen med gods i Fleskum og Hellum Herreder. Huset blev flere gange udvidet, også med en sidebygning. 1751-52 opførtes et kapel ved siden af, hvis inventar på nær de hellige kar ødelagdes ved en brand 1857.
Derefter gik vi fra Abel Cathrines gade til Halmtorvet:
Halmtorvet i København var endnu i 1800-tallet en plads lige uden for byens Vesterport, svarende til den nuværende rådhusplads. Den 1. januar 1888 blev det gamle halmtorv lukket og det blev besluttet at handlen med hø og halm skulle flyttes til pladsen foran den Brune kødby som overtog navnet Halmtorvet. Ved den Hvide kødby skifter gaden navn til Søndre Boulevard. På torvet var der hver onsdag og lørdag handel med hø og halm, som i nogle perioder kunne dreje sig om flere hundrede læs, der blev solgt til byens kvæg- og hestestalde. Halmtorvet blev som en del af byfornyelsen gennemgribende renoveret i 1999.
Tilsidst kom vi så til Skydebanen:
Skydebanen på Vesterbro og mange andre steder i København var børnene ofte henvist til at lege i de snævre og ikke alt for hygiejniske gårde mellem husene, som kunne ligge i tre rækker bag gaden. Før udbygningen af kvarteret havde Den Kongelige Skydebane ligget med det nuværende Bymuseum som skydepavillon. Man havde skudt i retning af Kalvebod strand, for den gang gik kystlinjen tættere på end i dag. Der var bygget en høj skydemur med tårne i 1887.I 1949 blev den omdannet til en legeplads, og det kom til at give mig og en masse andre børn udfoldelsesmuligheder, som vi ellers ikke ville have haft.
Skydebanen indenfor; i dag er der en legeplads og en børnehave.
Herfra gik vi videre til Westend.
Fra Skydebanen fulgte vi med guiden videre til Westend: Westend er navnet på en gade på Vesterbro i København. Westend er placeret parallelt mellem saxogade og dannebrosgade. Westend løber fra Vesterbrogade til Matthæusgade hvor der er lukket for gennemkørsel, man kommer let til Istedgade via Dannebrosgade. Ned mod Matthæusgade støder Westend op til Otto Krabbes Plads, som er tegnet af arkitekterne Lene Tranberg og Boje Lundgaard (1999).
Interview med Oswald ismand - Jesper Schneider
Efter at have været rundt i byen kom vi til sidst til Værnedamsvej på Vesterbro hvor vi så en ismand og fik lige pludselig lyst til en is. Vi købte vores is og kiggede lidt på butikken (Oswald isbar) udefra, og tog lige et par billeder før vi gik igang med interviewet med ismanden, Jesper Schneider.
Vi spurgte ham om hans butik samt den gade han befandt sig i.
Navn : Jesper Schneider
Alder : 32
Beskæftigelse: Ismand, Oswald's isbar, selvstændig
Jesper er en meget energisk, frisk, opstemt person samt velkendt på gaden. Mange af kunderne kommer for det første for at se Jesper fordi han har sådan et godt humør og smilet på hele tiden.
Jesper har ledt meget efter lokaler for at åbne en isbar og siger også selv; "Jeg ledte efter det perfekte lokale i de perfekte omgivelser, og det var Værnedamsvej", "Vejen har alt andet end en isbar".
Det havde han ret i fordi Værnedamsvej var virkelig en flot gade som sikkert har manglet en isbar med en opstemt ismand, og det har den så nu med Jesper.
Han har mange tanker om sin butik/isbar. Han har bl.a. tænkt sig at åbne nogle flere isbar rundt omkring i Danmark så folk kan nyde dejlig og god is, og bl.a. også så det bliver et kendt mærke.
Vi spurgte ham om hans tanker om Værnedamsvej. Han svarede direkte: "Den lille parisergade", og syntes at det var en smuk gade der havde alle slags butikker, og befolkningen var nogle dejlige mennesker, som han elskede højt. Han kom bl.a. også med et indtryk: "Behandl hinanden med respekt", og mente at alle skulle respektere og være gode mod hinanden, og det er også lige det der sker i hans isbar når kunderne vælger deres iskugler.
Hvis man nu får lyst til en GOD is på en varm sommerdag, bør man tage til Værnedamsvej 3, 1819 Frb. C og møde den flinke, sjove, glade, venlige, energiske atså en rigtig gut; Jesper Schneider, Oswald's Isbar.
Turen var meget spændende og oplevelsesrig, vi lærte en masse om Vesterbro. Vi er meget spændt på at besøge vesterbro igen, og især købe en is hos Oswald's isbar :)
Alle informationerne er en kombination af det guiden fortalte og informationer hentet fra nettet bl.a. Wikipedia.dk.